Anmeldelse: Alfaview 42

Alfaview 42
AlfaView 42

Udkom: 18/12-2006

Teknologi og specifikationer:

 

Mål og vægt: Mål (b x h x d): 105,6x 64,8 x 10,2 cm Højden med bordstander monteret 71,2 cm Vægt: 35kg Strømforbrug: max 220w Vippe-drejefunktion: Bordstanderen kan ikke vippes. Den monteres på skærmen med skruer. Det er derfor desværre ikke muligt at vippe eller dreje fjernsynet, når den er monteret på bordstanderen.

Synsvinkel: Synsvinklen er helt optimal. Der er næsten ingen ændring i billedet selvom man sidder meget yderligt i forhold til skærmen. Features:

Lyd:

AlfaView tilbyder endnu engang at man kan tilrette lyden efter ”standard, movie, music og news”. Man har også mulighed for at indstille lyden efter de præferencer man selv har, fx ekstra bas. Der er endnu engang mulighed for igennem special effects at få surround sound lyden, hvor det lyder som om at lyden kommer fra alle sider.

PIP (Picture-in-picture): Det er muligt at splitte skærmen i 2, hvor man har mulighed for at se 2 kanaler på samme tid, da fjernsynet har dobbelt tuner. Det kan vælges som et lille og stort billede i hjørnet eller 50/50.

Setups: Sleep: Tv’et har sleep funktion med mange valgmuligheder fra 10-180 min.

Tænd/sluk timer: Der er mulighed for at man skal sætte fjernsynet til at tænde / slukke på et bestemt tidspunkt. Picture freeze: Det er muligt at fryse billedet på skærmen, som fungerer ligesom pauseknappen på dvd maskinen. Man kan dog ikke pause selve tv programmet. Fjernbejening: Fjernbetjeningen er ikke opdateret og er ikke så flot, som resten af fjernsynets helhedsoplevelse. Den virker lidt for let og plastikagtig. Fjernbetjeningen ligger stadig godt i hånden og placeringen af taster giver en god styring af de forskellige funktioner.

TekstTV :

Fjernsynet har 4000siders hukommelse. Man kan også vælge at se tekst-tv gennemsigtigt og 50/50 med TV program ved siden af.

Design: Der er ikke mange ændringer på designet på tv’et. Det gør ikke så meget, da designet stadig er meget holdbart og stadig lever op til AlfaViews kendetegn. Fjernsynet består stadig med en aluminium ramme omkring. Dette gør at det fremstår utroligt eksklusivt og stilrent.

Foden er tilpasset skærmens størrelse og er der for en del bredere i forhold til fjernsynet. Dette gør at fjernsynet fremtræder større og mere elegant. Foden er lavet i plastisk, men det er ikke noget der skæmmer helhedsudtrykket.

Højtalerne er i nyt design, der passer rigtig godt til fjernsynet. De er ligeledes lavet i aluminum lige som skærmen.

Bagsiden er pænere end det normalt ses på fjernsyn generelt. Her en helstøbt bagside i sort med stik monteret nederst. Fjernsynet er derfor også pænt fra siden, hvor mange med plastik bagside falder igennem.
Vægbeslaget er anderledes end andre vægbeslag. Det skal ikke skrues ind i selve fjernsynet, det skal kun hægtes på vægdelen. Dette gør at det er muligt at skubbe fjernsynet lidt ud fra væggen, så det er nemmere at komme til med diverse kabler. Beslaget er ikke justerbart.
Min afgørelse: Fjernsynet holder stadig i min optik.

Designet er stadig helt fænomenalt. Foden til skærmen er pænere end andre tv udbyderes og de nye højtalere er bestemt også værd at nævne.

Fjernbetjeningen trænger dog til en opdatering.

Anmeldelse: AlfaView 40″ Deluxe HD V-LCD TV

AlfaView 40″ Deluxe HD V-LCD TV
AlfaView TV

(ikke korrekt billede, men jeg kan ikke finde det rigtige billede)

Udkom: Maj 2006

Teknologi og specifikationer: Mål og vægt: Mål (b x h x d): 98,5 x 59,8 x 101,5 cm Højden med bordstander monteret: 66,6 cm Vægt: 34,8kg

Maksimalt strømforbrug: 220 watt Vippe-drejefunktion Bordstanderen kan ikke vippes og monteres på skærmen med skruer. Det er derfor desværre ikke muligt at vippe eller dreje fjernsynet, når den er monteret på bordstanderen. Features: Lyd: Lydmæssigt er TV’et i særklasse, hvilket skyldes forstærkeren der er indbygget. Der følger ikke højttalere med fjernsynet, det er dog nemt at eftermontere disse, da der er klargjort til montering. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige ”sound mode”: ”standard, movie, music og news”. Dette gør at man kan få lyden til at virke optimalt, alt efter hvilket program man ser på sin skærm. Dette fjernsyn har også special effect muligheden, som muliggør at man kan få biografoplevelsen hjem i stuen. Det lyder som om at lyden kommer fra alle sider. Det slår selvfølgelig ikke ”the real thing”, men det er meget tilfredsstillende. Man har selvfølgelig også mulighed for at tilpasse lyden, lige som man selv vil have det.

PIP (Picture in picture) Fjernsynet har dual TV-tuner, hvilket betyder at ’picture in picture’ rent faktisk kan bruges til noget på dette TV. Det giver mulighed for at man kan se to kanaler på samme tid, hvilket er en helt fantastisk opfindelse. Det gør deres fjernsyn en smule mere unikke i om med at ’picture in picture’ får en helt anden betydning.

Setups:

Auto Scan: Auto scan hjælper med at finde alle de mulige kanaler, som man har mulighed for at modtage. Man kan ikke umiddelbart selv vælge rækkefølgen på de gemte kanaler, det kræver at man selv efterfølgende manuelt ændrer den via edit funktionen. Video noise reduction: En funktion der sørger for at filtrere støj fra i billedkvaliteten. Støj fremkommer når der er ringe dækning eller når man modtager signalet fra en stueantenne. Video noise reduction gør at billedet fremstår skarpere på skærmen.

Fjernbetjening:

Fjernbetjeningen er lækkert udført af en grå ramme med en sølv overside. Den ligger ret godt i hånden og er desuden meget let. Funktionaliteten er ganske god og kan nemt betjenes med én hånd, hvilket givet et godt overblik over fjernbetjeningen og brugervenligheden er i top. Designet er rigtig flot.

Design: Jeg er endnu engang meget begejstret for designet. Endnu engang har AlfaView valgt at udstyre fjernsynet med en stilfuld aluminiumsramme med runde former. Skærmen ser meget eksklusiv ud og det er et fjernsyn man har lyst til at vise frem. Endnu engang er skærmen meget tynd i forhold til de mange tommer og i forhold til konkurrenternes. AlfaView er nede på 10 cm, hvor konkurrenternes oftest er på 13-15cm.

Foden er solid og tung. Den er også udstyret med de runde former, som fuldender helhedsindtrykket.

Jeg vil dog klart anbefale, at man monterer skærmen på et vægbeslag på væggen, da det vil få fjernsynet til at se meget lettere ud

Brugervejledning: Der følger en nem dansk brugervejledning med til fjernsynet. Den er lækkert bundet ind og nem at overskue. Skærmmenuen i selve fjernsynet er endnu engang i en klasse for sig selv. Den er nem og overskuelig og i flotte farver.
Ekstra udstyr:

Ønsker man at tilknytte separat udstyr, som dvd, vhs eller computer, vælger man blot input på skærmen under indstillinger. Her fremkommer det udstyr man har valgt at tilknytte tv’et og man vælger den ønskede udgang.

 

Min afgørelse: Denne skærm kan jeg klart anbefale. Det er et af de bedste fjernsyn jeg har set på til dato. AlfaViews ukronede konge.

40’’ er et rigtig flot og stort tv. Det fylder mere og mere, men det er jo bare lækkert, når det gælder fjernsynet.

Designet er virkelig lækkert. Jeg nyder at se på aluminiumsrammen på skærmen, det virker meget eksklusivt og ser dyrt ud. Billed- og lydmæssigt er dette TV også i en særklasse, skarphed og lækker lyd er nøgleordene.

Produktet er virkelig nyskabende, når man ser på teknologien med dual tuner, danske menuer, HDMI, og LCD panel.

Der er rigtig mange tilslutningsmuligheder og de er tilmed brugelige og ikke overflødige. Specielt er HDMI-indgang en vigtig detalje og fremtidssikrer fjernsynet i mange år frem. Fjernbetjeningen er også rigtig god og meget brugervenlig. Min konklusion er at man roligt kan købe dette tv, her køber du et fjernsyn, som du vil nyde at se på og som kan bruges i mange år frem. Du får en både teknisk og en designmæssig holdbar skærm.

Anmeldelse: Alfaview 37″

Alfaview 37″

AlfaView 37 LCD TV

Udkom: December 2005

Teknologi og specifikationer: Mål og vægt: Mål (b x h x d): 91,5 x 55,7 x 10,2 cm Højden med bordstander: 62,5 cm Vægt: 26 kg Maksimalt strømforbrug: 180 watt De forskellige løsninger anvendes, når man har koblet eksternt udstyr til skærmen fx. En computer via DVI porten. Vippe-drejefunktion Bordstanderen kan ikke vippes og monteres på skærmen med skruer. Det er derfor desværre ikke muligt at vippe eller dreje fjernsynet, når den er monteret på bordstanderen. Features: Lyd: Lydmæssigt er dette tv i særklasse. Den indbyggede forstærker virker over al forventning. Der følger ikke højttalere med fjernsynet. Det er dog nemt at eftermontere disse, da der er klargjort montering i siderne på skærmen. Lyden i fjernsynet er dog rigtig god, da den indbyggede forstærker gør det muligt at vælge sound mode, som har mulighederne: ”standard, movie, music og news”.

Man kan også vælge special effects i lyddelen, som muliggør at danne en surround sound effekt, hvor det lyder som om lyden kommer fra alle sider. Denne feature fungerer rigtig godt og det overgår min forventning. Endelig er det en mulighed, at man kan ændre på en lang række indstillinger og dermed få lige præcis den lyd, som man selv gerne vil have.

PIP (Picture in picture): Fjernsynet har en fantastisk egenskab. Den kan splitte skærmen i 2, hvilket gør at man har mulighed for at se 2 kanaler på samme tid.

Tekst-TV kan også anvendes på den ene del af skærmen, mens man ser en anden kanal på den anden del. Man kan yderligere vælge om Tekst-tv skal vises fuldt synligt eller transparent på skærmen. Setups: Auto scan: Auto scan scanner tv’ets frekvensområde på antennesignalet igennem og sørger for at gemme alle de kanaler, som der er mulighed for at modtage. Det er meget smart at fjernsynet selv kan indstille kanalerne. Det er dog ærgeligt, at man ikke selv kan bestemme rækkefølgende på kanalerne, det kan dog ændres manuelt efterfølgende via set funktionen.

Video noise reduction: En funktion der sørger for at filtrere støj fra i billedkvaliteten. Billedet bliver derved skarpere. Støj stammer fx fra dårlig dækning eller fra en stueantenne.

Fjernbetjening:

Fjernbetjeningen er meget brugervenlig. Man tænder på den røde knap og det er hurtigt at indstille de forskellige funktioner via fjernbetjeningen i fjernsynets menu funktion. Menuerne er nemme og overskuelige.

Farver på skærm:

Kontrasten på fjernsynets skærm er rigtig god. Det er skarpt og farverigt. Der er mulighed for at skrue op og ned og ændre på farvetemperaturen, så man kan få farven lige som man gerne vil have den.
Design: Fjernsynet er meget tyndt. Det stikker kun 10 cm. i dybden. Tv’et er udstyret med en meget stilfuld metalramme med runde former, hvilket gør helhedsindtrykket meget harmonisk og lækkert.

Foden er tung og virker meget robust. Den har runde former, som skærmen og har og det gør, at helhedsindtrykket virker meget eksklusivt og fremstår meget pænere end andre tv-producenters.

Jeg synes at skærmen er lækker, når den er monteret på foden, men vil nok anbefale at vælge at købe et vægbeslag og sætte den flade skærm op på væggen. Den kommer til at virke meget let, når den sidder på væggen.

Skærmmenuen er lækkert konstrueret. Den minder om en Windows opsætning og er meget nem at tilgå.

Ekstra udstyr: Ønsker man at tilknytte separat udstyr, som dvd, vhs eller computer, vælger man blot input på skærmen under indstillinger. Her fremkommer det udstyr man har valgt at tilknytte tv’et og man vælger den ønskede udgang.

Min afgørelse: Jeg kan varmt anbefale dette tv. Det er et lækkert design, kun 10 cm. tykt og dermed et af de tyndeste skærme på markedet. Lyden er rigtig god og special effekt featuren, sætter prikken over i’et.

37” er et rigtigt stort tv. Fjernsynet er pludselig blevet en større del af stuen og det skal pludselig fremhæves i stedet for at blive gemt væk. Det er et stort lækkert tv med den nyeste teknologi.

Fjernsynet har en overlegen billedkvalitet med dets skarphed og farvesammensætning, der kan sætte de andre tv producenter til dørs. Jeg er ret imponeret over de mange lækre detaljer: Indbygget forstærker, opbygning i ren metal, tilslutningsmulighederne, designet, menuen osv. Min konklusion bliver at dette tv er virkelig gennemarbejdet og jeg kan kun anbefale dette videre.

Blog om AlfaView

Velkommen til min blog.

 

Hvem er jeg?

Jeg er en person, som har stor interesse indenfor stort set alt elektronik, specielt kabler, antenner og lydbilleder.

Jeg fik min interesse, da jeg som ganske ung, fik skrabet penge sammen til at købe min første LCD-skærm.

Jeg købte en AlfaView skærm i 2004. Det var så super fedt i designet og var noget af det ypperste man kunne få dengang. De brugte ikke plastik på deres skærme, men børstet stål eller aluminium, hvilket gjorde udtrykket meget eksklusivt. Billedet var flot og jeg syntes ikke at jeg havde set noget lignende til den samme pris.

Selv nyhedsstationerne TV2 og TV2 News havde en AlfaView skærm, som de viste deres vejrudsigter på. De havde det ultimative tv dengang, et De Luxe 63” Plasma-tv.

Jeg købte min sidste AlfaView skærm i 2007, et LCD 37 DELUXE widescreen High Definition. lige inden at firmaet desværre gik konkurs.

 

Hvorfor købe AlfaViews domæne?

Jeg er for nylig blevet gjort opmærksom på, at deres domæne var blevet sat til salg og jeg skyndte mig at benytte muligheden til at købe domænet, da det for mig er det ultimative retro.

Jeg vil sørge for at vi ikke glemmer denne danske succes historie, som jeg synes det var, indtil den desværre blev ramt af en udefra kommende hændelse. Vi har ofte en tendens til at huske de dårlige ting i hverdagen og glemme de gode oplevelser. Jeg vil gerne gøre mit for at vi husker AlfaView for det gode de gjorde i tv-branchen ved at opkøbe deres domæne.

Jeg vil primært bruge denne blog, til at føre det gode brand videre og blogge om lignende kvalitetsprodukter indenfor elektronikkens verden, som findes i vores hverdag.

Det skal selvfølgelig nævnes at jeg på ingen måde kender eller har kendskab til selskabet, andet end at jeg har købt deres produkter for over 10 år siden. Jeg er heller ikke i nær relation til selskabets daværende ejer.

 

Historien kort om AlfaView

AlfaView var en dansk virksomhed, der havde specialiseret sig i salg og produktion af LCD- og plasmafjernsyn.

Specialiseringen gjorde AlfaView unikke på det danske marked, idet konkurrenterne enten var hi-fi-butikker, eller supermarkeder, der også sælger en lang række andre produkter.

Virksomheden blev grundlagt af Ole de Leeneer i 2003 og på bare 2½ år gik fladskærmsfirmaet fra at være ingenting på markedet til at være en bragende succes. Der blev hurtigt åbnet 10 fysiske butikker og både i dem og i webbutikken gik salget strålende. Det gik så godt, at kunderne gerne betalte for skærmene ved bestillingen og ventede på at de blev produceret i Sydkorea.

AlfaView solgte lækre designskærme til spotpris og kørte reklamer med tennisspilleren Frederik Fetterlein, som frontfigur, som i 00’erne var et hot navn.

Virksomheden drev sin butik på den måde, at man ikke havde det store fysiske lager med en masse varer på, men i stedet fik bestilt fjernsynsskærmene direkte i Sydkorea, når man havde en bestilling på dem. AlfaView kunne altså spare lageromkostninger og sælge skærmene til attraktive priser. I 2006 omsatte selskabet for 86 millioner kroner og fik et overskud på lige under en halv million kroner.

I 2007 gik den koreanske leverandør desværre konkurs og AlfaView kunne ikke få leveret de bestilte skærme til kunderne.

I april 2007 havde AlfaView tabt et tocifret millionbeløb og til trods for flere redningsplaner, måtte firmaet desværre se realiteten i øjnene og indgive konkursbegæring d. 19. juni 2007.

Dette betød at mere end 600 kunder, der hver havde betalt omkring 15.000-50.000 kroner forud, aldrig modtog deres skærm.