Blog om AlfaView

Velkommen til min blog.

 

Hvem er jeg?

Jeg er en person, som har stor interesse indenfor stort set alt elektronik, specielt kabler, antenner og lydbilleder.

Jeg fik min interesse, da jeg som ganske ung, fik skrabet penge sammen til at købe min første LCD-skærm.

Jeg købte en AlfaView skærm i 2004. Det var så super fedt i designet og var noget af det ypperste man kunne få dengang. De brugte ikke plastik på deres skærme, men børstet stål eller aluminium, hvilket gjorde udtrykket meget eksklusivt. Billedet var flot og jeg syntes ikke at jeg havde set noget lignende til den samme pris.

Selv nyhedsstationerne TV2 og TV2 News havde en AlfaView skærm, som de viste deres vejrudsigter på. De havde det ultimative tv dengang, et De Luxe 63” Plasma-tv.

Jeg købte min sidste AlfaView skærm i 2007, et LCD 37 DELUXE widescreen High Definition. lige inden at firmaet desværre gik konkurs.

 

Hvorfor købe AlfaViews domæne?

Jeg er for nylig blevet gjort opmærksom på, at deres domæne var blevet sat til salg og jeg skyndte mig at benytte muligheden til at købe domænet, da det for mig er det ultimative retro.

Jeg vil sørge for at vi ikke glemmer denne danske succes historie, som jeg synes det var, indtil den desværre blev ramt af en udefra kommende hændelse. Vi har ofte en tendens til at huske de dårlige ting i hverdagen og glemme de gode oplevelser. Jeg vil gerne gøre mit for at vi husker AlfaView for det gode de gjorde i tv-branchen ved at opkøbe deres domæne.

Jeg vil primært bruge denne blog, til at føre det gode brand videre og blogge om lignende kvalitetsprodukter indenfor elektronikkens verden, som findes i vores hverdag.

Det skal selvfølgelig nævnes at jeg på ingen måde kender eller har kendskab til selskabet, andet end at jeg har købt deres produkter for over 10 år siden. Jeg er heller ikke i nær relation til selskabets daværende ejer.

 

Historien kort om AlfaView

AlfaView var en dansk virksomhed, der havde specialiseret sig i salg og produktion af LCD- og plasmafjernsyn.

Specialiseringen gjorde AlfaView unikke på det danske marked, idet konkurrenterne enten var hi-fi-butikker, eller supermarkeder, der også sælger en lang række andre produkter.

Virksomheden blev grundlagt af Ole de Leeneer i 2003 og på bare 2½ år gik fladskærmsfirmaet fra at være ingenting på markedet til at være en bragende succes. Der blev hurtigt åbnet 10 fysiske butikker og både i dem og i webbutikken gik salget strålende. Det gik så godt, at kunderne gerne betalte for skærmene ved bestillingen og ventede på at de blev produceret i Sydkorea.

AlfaView solgte lækre designskærme til spotpris og kørte reklamer med tennisspilleren Frederik Fetterlein, som frontfigur, som i 00’erne var et hot navn.

Virksomheden drev sin butik på den måde, at man ikke havde det store fysiske lager med en masse varer på, men i stedet fik bestilt fjernsynsskærmene direkte i Sydkorea, når man havde en bestilling på dem. AlfaView kunne altså spare lageromkostninger og sælge skærmene til attraktive priser. I 2006 omsatte selskabet for 86 millioner kroner og fik et overskud på lige under en halv million kroner.

I 2007 gik den koreanske leverandør desværre konkurs og AlfaView kunne ikke få leveret de bestilte skærme til kunderne.

I april 2007 havde AlfaView tabt et tocifret millionbeløb og til trods for flere redningsplaner, måtte firmaet desværre se realiteten i øjnene og indgive konkursbegæring d. 19. juni 2007.

Dette betød at mere end 600 kunder, der hver havde betalt omkring 15.000-50.000 kroner forud, aldrig modtog deres skærm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *