Hvad Er 5G?

Pixabay -

5G er Danmarks nyeste mobilnetværk. 5G bliver afløseren for 4G og kommer til at sætte den nye standard for, hvad man kan med mobile enheder.

5G får en endnu hurtigere downloadhastighed end 4G. Downloadhastigheden på 5G bliver op mod 10Gbps eller over, hvilket er noget hurtigere end 4G, der nåede op på 300 Mbps. 

5G - Det kan du bruge det til

Du får med 5G altså langt hurtigere trådløst internet, end hvad du har været vant til. For mange vil 5G endda være markant hurtigere end deres internet, når de har haft tilsluttet deres enheder med et internetkabel.

Brugen af 5G vil derfor gøre det muligt at streame trådløst i langt bedre kvalitet, end hvad man er vant til i dag. Du kan dermed godt se frem til, at det er muligt at streame i 4K-opløsning, selvom du ikke har tilsluttet dit smart tv med et netværkskabel.

5G får uden tvivl smilet frem hos landets gamere, der nu kan se frem til, at de kan spille trådløst, samtidig med at de opretholder en hurtig reaktionsevne i spillet. I teorien bør 5G her endda levere endnu bedre reaktionshastigheder, når du spiller online spil.

Udbredelsen af 5G forventes at dække det meste af Danmark ved slutningen af 2020. Her er det planen, at 90% af landet skal have fået 5G-dækning.

Selvom det har været debatteret, så er der ingen tegn på, at 5G skal være sundhedsskadeligt. En af årsagerne til den øgede fokus på 5G og sundhed er, at lanceringen af 5G-netværket kræver en lang række flere sendemaster, end hvad de tidligere mobile netværk har krævet.

Tak for støtten

Vi takker avXperten for deres støtte til dette indlæg. Find et enormt udvalg af smart elektronik hos avXperten, heriblandt smarte Ubiquiti routere og access points til at booste dit netværk og få en optimal netværksopsætning i hjemmet eller på jobbet.