Anmeldelse: AlfaView 40″ Deluxe HD V-LCD TV

AlfaView 40″ Deluxe HD V-LCD TV
AlfaView TV

(ikke korrekt billede, men jeg kan ikke finde det rigtige billede)

Udkom: Maj 2006

Teknologi og specifikationer: Mål og vægt: Mål (b x h x d): 98,5 x 59,8 x 101,5 cm Højden med bordstander monteret: 66,6 cm Vægt: 34,8kg

Maksimalt strømforbrug: 220 watt Vippe-drejefunktion Bordstanderen kan ikke vippes og monteres på skærmen med skruer. Det er derfor desværre ikke muligt at vippe eller dreje fjernsynet, når den er monteret på bordstanderen. Features: Lyd: Lydmæssigt er TV’et i særklasse, hvilket skyldes forstærkeren der er indbygget. Der følger ikke højttalere med fjernsynet, det er dog nemt at eftermontere disse, da der er klargjort til montering. Der er mulighed for at vælge mellem forskellige ”sound mode”: ”standard, movie, music og news”. Dette gør at man kan få lyden til at virke optimalt, alt efter hvilket program man ser på sin skærm. Dette fjernsyn har også special effect muligheden, som muliggør at man kan få biografoplevelsen hjem i stuen. Det lyder som om at lyden kommer fra alle sider. Det slår selvfølgelig ikke ”the real thing”, men det er meget tilfredsstillende. Man har selvfølgelig også mulighed for at tilpasse lyden, lige som man selv vil have det.

PIP (Picture in picture) Fjernsynet har dual TV-tuner, hvilket betyder at ’picture in picture’ rent faktisk kan bruges til noget på dette TV. Det giver mulighed for at man kan se to kanaler på samme tid, hvilket er en helt fantastisk opfindelse. Det gør deres fjernsyn en smule mere unikke i om med at ’picture in picture’ får en helt anden betydning.

Setups:

Auto Scan: Auto scan hjælper med at finde alle de mulige kanaler, som man har mulighed for at modtage. Man kan ikke umiddelbart selv vælge rækkefølgen på de gemte kanaler, det kræver at man selv efterfølgende manuelt ændrer den via edit funktionen. Video noise reduction: En funktion der sørger for at filtrere støj fra i billedkvaliteten. Støj fremkommer når der er ringe dækning eller når man modtager signalet fra en stueantenne. Video noise reduction gør at billedet fremstår skarpere på skærmen.

Fjernbetjening:

Fjernbetjeningen er lækkert udført af en grå ramme med en sølv overside. Den ligger ret godt i hånden og er desuden meget let. Funktionaliteten er ganske god og kan nemt betjenes med én hånd, hvilket givet et godt overblik over fjernbetjeningen og brugervenligheden er i top. Designet er rigtig flot.

Design: Jeg er endnu engang meget begejstret for designet. Endnu engang har AlfaView valgt at udstyre fjernsynet med en stilfuld aluminiumsramme med runde former. Skærmen ser meget eksklusiv ud og det er et fjernsyn man har lyst til at vise frem. Endnu engang er skærmen meget tynd i forhold til de mange tommer og i forhold til konkurrenternes. AlfaView er nede på 10 cm, hvor konkurrenternes oftest er på 13-15cm.

Foden er solid og tung. Den er også udstyret med de runde former, som fuldender helhedsindtrykket.

Jeg vil dog klart anbefale, at man monterer skærmen på et vægbeslag på væggen, da det vil få fjernsynet til at se meget lettere ud

Brugervejledning: Der følger en nem dansk brugervejledning med til fjernsynet. Den er lækkert bundet ind og nem at overskue. Skærmmenuen i selve fjernsynet er endnu engang i en klasse for sig selv. Den er nem og overskuelig og i flotte farver.
Ekstra udstyr:

Ønsker man at tilknytte separat udstyr, som dvd, vhs eller computer, vælger man blot input på skærmen under indstillinger. Her fremkommer det udstyr man har valgt at tilknytte tv’et og man vælger den ønskede udgang.

 

Min afgørelse: Denne skærm kan jeg klart anbefale. Det er et af de bedste fjernsyn jeg har set på til dato. AlfaViews ukronede konge.

40’’ er et rigtig flot og stort tv. Det fylder mere og mere, men det er jo bare lækkert, når det gælder fjernsynet.

Designet er virkelig lækkert. Jeg nyder at se på aluminiumsrammen på skærmen, det virker meget eksklusivt og ser dyrt ud. Billed- og lydmæssigt er dette TV også i en særklasse, skarphed og lækker lyd er nøgleordene.

Produktet er virkelig nyskabende, når man ser på teknologien med dual tuner, danske menuer, HDMI, og LCD panel.

Der er rigtig mange tilslutningsmuligheder og de er tilmed brugelige og ikke overflødige. Specielt er HDMI-indgang en vigtig detalje og fremtidssikrer fjernsynet i mange år frem. Fjernbetjeningen er også rigtig god og meget brugervenlig. Min konklusion er at man roligt kan købe dette tv, her køber du et fjernsyn, som du vil nyde at se på og som kan bruges i mange år frem. Du får en både teknisk og en designmæssig holdbar skærm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *