Hvad Er Bedst QLED Eller OLED?

cottonbro, Pexels -

Teknologien stopper aldrig med at rykke sig. Køber man et fjernsyn i dag, så går det ikke særlig lang tid før der er kommet noget, der er nyere og bedre. De nyeste skud på stammen er QLED og OLED. Disse to teknologier er arvtagerne for den meget udbredte LED-teknologi, der har domineret i en del år, og med rette. 

Hvad er bedst QLED eller OLED? QLED og OLED er på mange måder hinandens modsætninger. Det OLED er bedst til er QLED dårligst til, og det samme gør sig gældende omvendt. Hvad der er bedst er altså mere et spørgsmål om, hvilke præferencer man har inden for fjernsyn. 

OLED er en teknologi, der ikke er helt færdigudviklet endnu. Den har nogle virkelig fede fordele, men halter stadig på nogle punkter, hvor QLED er markant bedre. 

Eksempelvis er QLED’s svaghed, at den har svært ved at lukke af for det kraftige lys, der er bag panelet. Dette er endda noget, QLED endnu ikke kan gøre til fulde. Til gengæld er QLED fantastisk, når du gerne vil skrue op for lysstyrken. 

Dette betyder i praksis, at QLED er langt bedre i oplyste rum, imens OLED er bedre i mørket, hvis man skal forklare det lidt forsimplet.